Mortensaften, eller St. Martin’s Day på engelsk, er en traditionel dansk helligdag, der fejres den 11. november hvert år. Den fejres med fest, bål og lanterner, tænding af stearinlys og besøg på gravsteder for kære. Helligdagen er opkaldt efter Sankt Martin af Tours, som blev født i Pannonien, det nuværende Ungarn. Han var en romersk soldat, der tjente i den romerske hær som 15-årig og senere blev munk.
Den vigtigste begivenhed i forbindelse med Mortensaften er en stor fest bestående af stegt and og gås med æblemos eller rødkål som tilbehør. Andre almindelige retter er surdejsvafler med syltetøj og ost, Carlsberg- eller Tuborg-øl, snaps og andre drikkevarer som gløgg (glühwein). Traditionelt serveres maden fra sidst på eftermiddagen til om aftenen, hvor alle familiemedlemmer samles omkring bordet for at nyde måltidet.
Som forberedelse til Mortensaften tænder mange danskere stearinlys for at skabe en indbydende atmosfære for gæsterne. Sammen med denne tradition følger gamle folkeeventyr om Sankt Martin, som fortælles omkring pejsen om natten, mens man drikker varme drikke som gløgg.
Som en del af fejringen af Mortensaften er det skik at lave små bål udenfor eller tænde flere små lys inde i hjemmet som en måde at vise velkommen og respekt til de gæster, der kommer over for at fejre det med deres familier. Denne tradition er også en påmindelse om, at Sankt Martin gav halvdelen af sin kappe til en tigger, som han mødte på vej ud af byen kort før sin død – en handling, der inspirerede til medfølelse med de mindre heldige end os selv i dag.
Folk bygger også papirlanterner kaldet “lygteposer”, som børn bærer gennem kvartererne, mens de synger religiøse sange om Sankt Martins livshistorie – herunder hvordan han gav halvdelen af sin kappe væk til en nødlidende – for at sprede glæde blandt folk i hele lokalsamfundet.
Ved solnedgang besøger danskerne kirkegårde, hvor de tænder lys på gravstederne for deres afdøde kære til minde om dem og ærer dem på denne særlige dag hvert år. Dette ritual symboliserer håb; håb om, at disse sjæle stadig er åndeligt levende på trods af den fysiske død, der adskiller dem fra venner og familiemedlemmer her på jorden.
Mortensaften vejle betyder både at ære dem, vi har mistet, mens vi lever i nuet ved at dele måltider med familiemedlemmer sammen omkring det samme bord i vores varme hjem eller samles omkring bål udenfor under stjernehimlen – og tilbringe kostbar tid med at skabe minder ved at udveksle historier om fortidens forfædre og være taknemmelige for at være i live i dag på trods af de prøvelser, vi møder på vores livsrejser.
