Søg ud i naturen og gør noget godt for dig selv

Natur er lig med frihed


Naturen er vores oprindelige habitat, det er her vi stammer fra, og vi har stadigvæk behov for at være i naturen og føle, at vi har en relation med den, for at være sunde i krop og sjæl. Idag “udskriver” læger rent faktisk natur på recept, og det vidner om, hvor vigtige egenskaber naturen har og hvor gavnlig den er for os mennesker. Så er det længe siden, at du har tilbragt tid ude under åben himmel i de frie elementer, så er det bare med at komme ud. Gør det alene eller tag familie og venner med, og vær sammen på en anden måde end i plejer. Natur er terapi, og i en travl verden som den vi lever i, har vi brug for alt det gode vi kan få, således at vi kan stå distancen. Vi skal holde i rigtig mange år, så det kræver, at vi har nogle rutiner og vaner, der understøtter det gode sunde liv. Det er det kloge at gøre, det er bæredygtigt og smart.